Fængselsfanger, krige, henrettelser, ravne og masser af opgør. Det mere end 900 år gamle Tower of London rummer oplevelser af de helt store. Hvis du har lyst til at gå på opdagelse i historiske, blodige og fascinerende omgivelser, bør du med garanti besøge det berømte Tower of London. Tower er en af de største seværdigheder i London og rummer både oplevelser for de, der er historisk interesserede og de, der interesserer sig for nutiden.
Tower of London
Oplev Tower of London
Kunne du tænke dig en rundtur og se Tower of London? Det er der rig mulighed for. Vi har samlet de bedste ture til dig herunder. Så slipper du i øvrigt for den lange kø når du kommer til London.
En helt særlig oplevelse
Det er umuligt at opleve alle Londons attraktioner, hvis du kun har et par dage i London, men hvis du er bare en smule historisk interesseret, bør du unde dig selv et besøg i Tower of London. Tower of London er også et besøg værd for royal-interesserede, for borgen huser i dag de berømte, britiske kronjuveler, som er nogle af verdens mest uvurderlige juveler. Hvis du ønsker den fulde royale oplevelse i London, kan du desuden besøge Buckingham Palace, der er dronning Elizabeth II’s bopæl.
Hvad er Tower London?
Tower of London er en velbevaret middelalderborg, der byder på spændende, grufulde og utrolige historier. Borgen er især kendt som fængsel og et rettersted, men den har haft mange andre funktioner gennem tiden. Den har blandt andet også været møntslageri, arsenal, royalt menageri og arkiv. I dag kan du se de berømte britiske kronjuveler og gå på opdagelse i den gruvækkende historie, når du besøger Tower of London. Inde i Tower kan du se arsenaler med historiske rustninger og våben. En af de mest berømte historiske genstande i Tower er Henrik den 8. af Englands rustning.
Find hoteller nær Tower of London
Hvad er Tower of London kendt for?
Tower of London er særligt kendt for de britiske kronjuveler, ravnene og the Beefeaters, som er de 37 vagter, der holder øje med Tower. Når det er sagt, er der mange forskellige grunde til at besøge Tower of London. Nogle kommer for den spændende historie, andre kommer for de karakteristiske vagter, mens andre igen gerne vil se kronjuvelerne. Tower har noget for enhver smag og byder på oplevelser for hele familien.
Hvad er historien bag Tower of London?
Tower har i mere end 1000 år spillet en betydelig rolle i Englands historie. Towers historie begyndte i 1076, hvor Vilhelm Erobreren af Normandiet invaderede England. Han opførte borge, der skulle skræmme angelsakserne. Den vigtigste af disse borge kom til at ligge i London ved Themsen og er i dag kendt som Tower of London. Til at starte med var Tower blot et træfort, men Vilhelm Erobreren besluttede, at træfortet skulle rives ned, og at der skulle bygges et mere solidt fort. Meningen med fortet var tosidet – der skulle være en fæstning til at forsvare borgen, og der skulle være et fængsel til fjender. White Tower var færdigt omkring 20 år senere. Der gik et århundrede, før der blev bygget mere på Tower. I 100 år bestod Tower altså blot af White Tower, en enkelt mur og en gård. Borgen, som den ser ud i dag, stod færdig i perioden 1272 til 1307. Borgen rummer i dag spændende tårne, sale og fæstninger, hvor du kan mærke historiens vingesus.
Hvor ligger Tower of London?
Tower of London ligger ved den berømte flod Themsen, der er Englands længste flod. Den ligger i det centrale London på Themsens nordlige bred, hvor der er masser af muligheder for at gå på opdagelse. Sæt god tid af, når du besøger Tower of London og området omkring – det vil du ikke fortryde.
Hvordan kommer jeg til Tower of London?
Tower of London er placeret i det centrale London, hvor det er nemt at komme til. Når du skal besøge Tower of London, kan du med fordel tage Londons metrosystem, London Underground, til Tower Hill, der ligger to minutters gang fra Tower. Alternativt kan du stå af på Aldgate eller Monument, der begge ligger otte til ni minutters gang fra den historiske borg.
Hvad kan man opleve i området?
Området omkring Tower of London byder på mange spændende oplevelser. I området kan du eksempelvis opleve den smukke marina St. Katharine Docks, som er et charmerende og hyggeligt sted. Herfra kan du desuden tage på bådture på Themsen og opleve London fra søsiden. Tæt ved Tower of London kan du desuden opleve den helt fantastiske Tower Bridge, som er en af de mest berømte broer i London. Den er et vartegn, som du bør opleve, når du alligevel besøger Tower of London.
Hvordan køber man billetter til Tower of London?
Det er en stor fordel at købe billetterne til Tower of London hjemmefra. I toppen af denne guide kan du finde ture og billetter sin du kan købe online. Med forudbestilte billetter kan du nemlig springe køen over og gå direkte på oplevelse i borgen. Du kan desuden spare penge på at bestille billetterne online, så der er god grund til at købe dem allerede før, du tager af sted til London. Der findes flere forskellige steder på nettet, hvor du kan købe dine billetter, så brug lidt tid på at finde det billigste. Du modtager dine billetter på e-mail.
Tower of London har følgende billetkategorier:
- Voksen (over 16)
- Barn (5 til 15)
- Spædbarn (0 til 5): Gratis
Hvad koster det at komme ind i Tower of London?
Det er billigere at besøge Tower of London, hvis du køber billetterne online. Lige nu koster det £ 25 for voksne og £ 11,90 for børn at besøge Tower of London, når du køber billetterne ved ankomst. Der er dog mange penge at spare ved at købe billetterne online, så brug lidt tid på at finde en god pris.
Hvilke åbningstider har Tower of London?
Tower of London har åbent året rundt, bortset fra den 24. til den 26. december samt 1. januar. Om sommeren har Tower of London åbent fra 9.00 eller 10.00 til 17.30 alt efter dagen, mens åbningstiderne om vinteren ligger fra 09.00 eller 10.00 til 16.30.
Gode tips til Tower of London
Hvis du vil besøge Tower of London, er der et par tips, du bør kende. Vi har samlet vores bedste tips her, så du kan få et endnu bedre besøg i Tower of London.
Sæt god tid af til dit besøg i Tower of London. Der er masser at kigge på både ude og inde, så der er god grund til at blive hængende længe, når du besøger dette historiske bygningsværk.
Hvis du vil besøge flere af Londons seværdigheder, kan du med fordel købe en kombinationsbillet, der giver dig adgang til flere attraktioner.
Hvis du vil undgå lange køer og mange mennesker, kan du besøge Tower of London i hverdagene og gerne tidligt om morgenen. Se desuden kronjuvelerne først, da de er den mest populære attraktion ved Tower of London.
Der er en guidet rundtur inkluderet i din billet, som begynder hvert 30. minut. Turen tager omkring 60 minutter og er fyldt med underholdende og spændende historier.