Hvis du vil på eventyr på et kongeligt slot, der er bopæl for en dronning, så er du kommet til det rette sted. Buckingham Palace i det centrale London er hjemsted for dronning Elizabeth II – og du kan både opleve det overvældende slot udefra og indefra. Dele af slottet er nemlig åbent for offentligheden i sommermånederne. På Buckingham Palace kan du gå på opdagelse i overvældende slotsale, opleve det berømte vagtskifte og endda tjekke, om dronningen er hjemme. Du kan kun besøge indersiden af Buckingham Palace om sommeren – oftest i august og september. Vi anbefaler, at du bestiller dine billetter i god tid, da billetterne ofte er udsolgt lang tid i forvejen.
Buckingham Palace
Kom med på turen til Buckingham Palace
Vil du se Buckingham Palace og vagtskiftet? Så kan du allerede nu købe din billet herunder.
Hvad er historien bag Buckingham Palace?
Buckingham Palace blev bygget til hertugen John Sheffield i 1703. Slottet er designet af William Winde og skulle fungere som et stort byhus for hertugen. Kong George II købte slottet i 1761, som en privat bolig til dronning Charlotte. På dette tidspunkt fik slottet titlen The Queen’s House. I 1820 gennemgik slottet en stor renovering og blev til det slot, vi kender i dag.
Arkitekten John Nash gik dog så meget over budget, at han blev fyret. I 1837 blev slottet officielt kongelig residens for den britiske kongefamilie, da dronning Victoria flyttede ind på Buckingham Palace efter sin kroning. Selvom slottet har været i royale hænder siden 1761, var det først i 1837, at det blev officiel kongelig residens, da dronning Victoria var den første til at udnævne slottet til din officielle bolig. Siden har slottet fungeret som kongelig residens, og i dag bor dronning Elizabeth II og prinsgemal Prins Phillip, Hertug af Edinburgh, på det fantastiske slot.
Hvad bør man se, når man besøger Buckingham Palace?
Når du besøger Buckingham Palace, bør du prioritere at se det berømte vagtskifte. Derudover har slottet en helt fantastisk have med vilde blomster, en sø og smukke træer. Når du ser slottet indefra, bør du opleve tronsalen og den smukke, store trappe.
Find hoteller nær Buckingham Palace
Hvor ligger Buckingham Palace?
Buckingham Palace er centralt placeret i London på den nordlige side af Themsen. Slottet ligger i området Westminster, som er meget nemt at komme til med offentlig transport.
Hvordan kommer man til Buckingham Palace?
Når du skal besøge Buckingham Palace, kan du med fordel benytte dig af Londons metrosystem London Underground. Hvis du vil stå af helt tæt på Buckingham Palace, kan du stå af på Victoria, der ligger seks minutters gang fra slottet. Alternativt kan du stå af på St James’s Park eller Green Park, der ligger mellem syv og otte minutters gang fra Buckingham Palace.
Hvad kan man opleve i området?
Når du besøger Buckingham Palace, er du i hjertet af London. Derfor er der ingen grund til at skynde sig videre, når du færdig med at opleve Buckingham Palace og de fantastiske haver og parker omkring slottet. Tæt på Buckingham Palace ligger Westminster Abbey, Big Ben og London Eye, som alle er et besøg værd.
Hvordan køber man billetter til Buckingham Palace?
Du skal købe dine billetter på nettet, da de ofte er udsolgt lang tid i forvejen. Derfor bør du som det første finde billetter til Buckingham Palace, når du ved, at du skal besøge London.
Hvad koster det at komme ind i Buckingham Palace?
Hvis du blot ønsker at opleve Buckingham Palace udefra, er det ganske gratis. Hvis du vil ind og se slottet, skal du dog være i god tid, for billetterne er ofte udsolgt længe i forvejen. En billet til State Rooms og Buckingham Palace for voksne koster omkring £ 24, mens en børnebillet koster omkring £ 13. Hvis du ikke når at sikre dig billetter, bør du alligevel opleve slottet.
Vagtskiftet og de smukke parker er uden tvivl et besøg værd. Når slottet er lukket for offentligheden, kan du dog stadig opleve det udefra. Her kan du eksempelvis købe billet til en guidet rundvisning, der er centreret omkring vagtskiftet. Du kan også opleve haven eller The Queen’s Gallery. Bemærk, at almindelige billetter kun giver adgang til at se slottet indvendigt. Hvis du vil besøge haven, skal du have en anden slags billet.
Buckingham Palace har følgende billetkategorier:
- Voksen (over 16)
- Barn (5 til 16)
- Børn under 5: Gratis (skal dog have billet)
Hvornår har Buckingham Palace åbent?
Du kan kun se Buckingham Palace indefra om sommeren, normalt i august og september. Du skal booke i god tid, da billetterne bliver meget hurtigt udsolgt. Tjek åbningstiderne, før du tager af sted, da de varierer fra måned til måned og fra år til år. Du kan dog altid opleve slottet udefra, så fortvivl ikke, hvis din rejse til London ikke ligger i sommermånederne.
Gode tips til Buckingham Palace
Vi har samlet et par tips, så du kan få mest muligt ud af dit besøg på Buckingham Palace.
En af de mest populære attraktioner på Buckingham Palace er vagtskiftet. Vagtskiftet starter klokken 10.45 og varer omkring 45 minutter. Der er mange turister, der gerne vil se vagtskiftet, så du bør komme i god tid, hvis du vil have en god plads.
Billetten til Buckingham Palace inkluderer en gratis audiotur, så du får rig mulighed for at lære om slottets historie, mens du går rundt i de fantastiske lokaler.
Hvis du vil gå all in på det royale tema, bør du også besøge de royale stalde, Royal Mews, der ligger ved Buckingham Palace. Her kan du se Gold State-vognen og Diamond Jubilee-statsvognen. Du skal have adskilte billetter til at se staldende. Dem kan du med fordel købe online, før du tager af sted.
Du kan tjekke, om dronningen er hjemme, når du besøger Buckingham Palace. Når dronningen er hjemme, flager det kongelige flag (rødt, gult og blå) på slottets tag. Når dronningen ikke er hjemme, flager Storbritanniens flag på taget.