London er et rigtig godt valg for en lille jule-sviptur i december. Hvor trendy og med på beatet London end er normalt, så er julemåneden en tid, hvor alle de gamle traditioner bliver støvet af, og alt og alle bliver som børn på ny. London i december er din sikre vej til julestemning. For at lette din planlægning, har vi herunder samlet et håndplukket udvalg af alle de aktiviteter julen byder på i London. Så skynd dig at få bestilt din London jul – det er billigere, end du tror…
Det er ikke rigtig jul, før man har hørt Händels Messias, smuk korsang eller de berømte engelske Christmas Carols. Og der er meget få steder i verden, der kan hamle op med London, når det kommer til kvalitet og kvantitet af sådanne arrangementer. Alle kirker, koncertsale og spillesteder i London har fundet jule-sortimentet frem fra gemmerne og byder velkommen til London jul for store og små, der gerne vil i rigtigt julestemning.
Den kendte og traditionsrige London kirke St. Martin in the Fields ved Trafalga Square har et omfattende juleprogram med klassiske koncerter, carols og julegudstjenester. Kirkens smukke omgivelser gør ethvert arrangement til en oplevelse og bringer julestemning til alle fremmødte. Der er rift om pladserne, så book dine billetter i god tid.