Går turen til London? Og leder du efter de rigtige flybilletter? Så læs blot videre.
Find billige flybilletter
På london.dk hjælper vi dig med at finde billige flybilletter. Du kan indtaste dine foretrukne rejsedatoer, hvorefter vi giver dig en oversigt over forskellige flyafgange, så du nemt og overskueligt kan sammenligne priser og afgangstidspunkter.
Et godt tip er at købe flybilletterne i god tid, helst op til fem uger før, da priserne på flybilletterne ofte stiger en måned inden afrejse. Derudover kan du i jagten efter de rigtige flybilletter bruge en såkaldt prisagent. Med en prisagent vil du dagligt modtage en e-mail med aktuelle priser på flybilletter fra København til London. På den måde bliver det nemmere for dig at slå til, når du synes, at prisen er rimelig.
Københavns lufthavn
Københavns Lufthavn er den største lufthavn i Danmark. Når du ankommer til lufthavnen, skal du checke din bagage ind. Hvordan og hvornår det foregår, afhænger af dit flyselskab. Derfor bør du på forhånd undersøge, hvilke check-in muligheder dit flyselskab tilbyder.
Du vil enten skulle foretage check-in ved en automat i lufthavnen eller ved en check-in skranke. Ved nogle flyselskaber er det også muligt at checke ind online. Foretager du check-in ved en af lufthavnens 133 automater, vil du få udskrevet dit boarding pass og eventuelt også bag tags til din baggage. Bag tag’et skal du efterfølgende selv sætte på din bagage og indlevere ved en skranke med bagage drop.
Når du er checket ind og har afleveret din bagage, skal du gennem sikkerhedskontrollen. Hvorefter du kan slappe af og eventuelt få et måltid mad i en af lufthavnens hyggelige restauranter eller caféer eller pleje dit shoppegen i en af lufthavnens mange butikker.