Floden Themsen snor sig gennem hjertet af London og byder på masser af spændende og mindeværdige oplevelser. Når du er i London, så må du helt sikkert bruge tid ved Themsen og nyde den smukke flod. Særligt i godt vejr er det fantastisk at slå sig ned ved Themsens bredder og kigge på det glitrende vand, de mange både og færger og de mange seværdigheder, der ligger ved floden.
Themsen
Få en fantastisk tur på Themsen
Kunne du tænke dig at opleve Themsen? Vi har samlet de bedste ture til dig, som vil opleve kanalen. Hvad end du er til jazz cruise eller et almindelig cruise, kan du finde den perfekte tur.
Hvad er Themsen?
Themsen er en 346 kilometer lang flod, der løber gennem Londons centrum og ender i havet. Hvis du befinder dig i hjertet af London, kan du ikke undgå at støde på Themsen. Der findes dog mange forskellige måder, hvorpå du kan opleve den smukke flod. Du kan eksempelvis tage på cruise på Themsen med en af de mange både eller slentre langs floden og opleve de hyggelige caféer og den afslappede stemning, der ofte hersker ved Themsens bredder.
Tag en sejltur på Themsen
Hvis du gerne vil sejle en tur på Themsen, er der heldigvis masser af muligheder for det. Det er helt fantastisk og specielt at opleve London fra vandet, så du bør bestemt planlægge en sejltur på Themsen, når du er i London. En af fordelene ved at sejle på Themsen er, at du får set rigtig mange af Londons seværdigheder på vejen. Du kommer eksempelvis forbi Tower of London, London Eye og Big Ben, når du er på sejltur på Themsen.
Hvordan planlægger man en sejltur på Themsen?
Der findes flere forskellige arrangører af sejlture på Themsen. Du kan eksempelvis sejle med City Cruises, som giver dig en billig og fleksibel billet. En af de største fordele ved denne type billet er, at den gælder et helt døgn, fra du første gang stiger på en båd. Derfor kan du rejse frem og tilbage med båden ubegrænset i hele det døgn, billetten gælder. Du kan købe billetten til sejlturen online og springe køen over, når du når frem til Themsen. Du kan eksempelvis vælge en fleksibel billet, hvor du selv kan vælge dagen, mens du er i London. Det giver dig mulighed for at planlægge efter vejret og dit yderligere program. Du kan spare penge og springe køen over, når du køber en billet hjemmefra. Der findes mange forhandlere, både engelske og danske, der sælger bådture på Themsen online. Hvis du allerede har besluttet, at du vil opleve London til søs, kan du med fordel bestille din billet allerede nu og være helt klar til at springe ombord på en af Themsens mange både.
Hvor kan man tage båden fra?
Hvis du sejler med City Cruises, kan du stå på ved London Eye Pier, Wesminster Pier, Tower Pier og Greenwich Pier. Hvis du vil opleve nogle af de mest centrale seværdigheder i London, kan du med fordel udforske området omkring London Eye først. Der findes forskellige arrangører af sejlture, så tjek altid på din billet, hvor du kan stå på.
Hvad kan man opleve i nærheden af Themsen?
Themsen snor sig igennem hele Londons midte, så der er masser af oplevelser på og omkring Themsen. Vi har her samlet et par tips til, hvad du kan opleve ved Themsen.
- Hvis du befinder dig i hjertet af London, er det oplagt at besøge London Eye, der er et 135 meter højt pariserhjul med 32 glaskapsler. I hver glaskapsel er der plads til 25 mennesker, som kan nyde den 360 grader panoramaudsigt. En rundtur i London Eye tager omkring 30 minutter og byder på et storslået syn over London, hvor du blandt andet kan se Themsen, Big Ben og Westminster Abbey. London Eye ligger ved Themsens sydlige bred.
- Ved Themsen kan du desuden opleve Big Ben, der er Londons ikoniske nationaltur. Big Ben er den største klokke i Westminster Palace, der er det britiske parlament. Du kan enten se det smukke ur udefra eller betale for at komme ind i bygningen.
- Når du er ved Themsen, er det også oplagt at gå en tur over en af Londons ikoniske broer. Du kan eksempelvis gå over den berømte Tower Bridge, der blev bygget i 1894. Det er ganske gratis at gå på broen, men hvis du vil op i broens tårne, skal du betale for at få adgang. Du får adgang til at gå på en gang med glasgulv mellem de to tårne, hvor du kan kigge ned på fodgængere, biler og Themsen.
- Ved Themsen ligger også den berømte middelalderborg Tower of London, der huser de britiske kronjuveler. Tower of London har tidligere fungeret som fængsel og byder på en fascinerende og grufuld historie.
Gode tips til Themsen
Hvis du kun har kort tid i London, kan en sejltur på Themsen give dig et fantastisk overblik over byen. Selvom du måske ikke når at besøge de mange seværdigheder, vil du have set mange af Londons mest ikoniske attraktioner, når du tager en sejltur. Vi har samlet et par tips til din tur på Themsen.
Hvis du både vil op i London Eye og se byen fra en båd på Themsen, kan du købe en kombinationsbillet, der gør det billigere for dig at opleve begge dele.
Bredderne langs Themsen er oplagte til en god og lang gåtur. Sæt god tid af til at opleve de mange caféer og den hyggelige stemning ved Themsen – det vil du ikke fortryde.
På mange af bådturene kan du stå på og af undervejs. Stå eksempelvis af ved London Bridge Pier, og besøg det legendariske madmarked Borough Market.
Køb en fleksibel billet hjemmefra, og sejl på Themsen, når vejret er bedst.Det er også muligt at spise på Themsen. Du kan bestille en aftensejltur med lækker mad, vin og en helt fantastisk udsigt.
Themsen har, som den eneste flod i Europa, en national cykelsti langs hele floden. Hvis du er frisk, kan du tage på cykeltur langs bredderne.