London.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

TV-kokke i London

Forside » London Guide » Spisesteder i London » TV-kokke i London

Vi ser dem stort set dagligt i TV eller den kulørte presse – de engelske celebrity chefs. Men de er ikke kun i TV og til VIP-fester – de laver faktisk også mad på deres egne restauranter, GOD mad. Og det er ikke dem alle sammen, der vil rippe din pengepung allerede inden du sætter dig til bords. Så få en smag af celebrity life, Michelin-stjerner OG den gode mad på f.eks. én af nedenstående restauranter.

Jamie Oliver’s Fifteen

Restauranten Fifteen er kendt fra TV-serien, hvor Oliver tog 15 unge mennesker, oplærte dem som kokke og gav dem denne restaurant at slå sig løs i. Kokke-eleverne er i køkkenet 1 år ad gangen, hvor de tilbereder retter i bedste Jamie Oliver-stil = middelhavsinspireret og lækkert. I stueplan er der indrettet Trattoria i rustik, afslappet stil – åben for morgenmad, frokost og middag. I kælderen finder du The Dining Room, hvor frokost og middag serveres med ny menu hver uge.

Beliggenhed: 15 Westland Place, ml. Shoreditch og Islington.

Gordon Ramsays restaurant

Den iltre kok kendt fra adskillige TV-programmer har sit flagskib i Chelsea, og navnet på restauranten er… Gordon Ramsay! Her kan du i intime omgivelser nyde Ramsay’s fantastiske kreationer ud i de franske klassikere. Hans talent og berømthed har skaffet Chelsea ikke mindre end 3 Michellin-stjerner og en stor popularitet blandt London’s VIPs. Det betyder to ting: Bestil bord mindst en måned i forvejen, og tag den store tegnebog med. Men maden er bestemt dette værd!

Beligghed: 68-69 Royal Hospital Road, Chelsea
Ramsay’s andre restaurant.

Gary Rhodes’ Rhodes Twenty-Four

Det lille mad-geni med strithår, Gary Rhodes, er ligeledes kendt fra adskillige TV-serier, og hans Michellin restaurant Rhodes Twenty-Four er i den grad et besøg værd. Restauranten er placeret på 24. etage i et af Londons højeste huse og har den mest fantastiske udsigt til at ledsage et fantastisk måltid af Rhodes’ moderne, engelske klassikere. Hvis du ikke ønsker at spise på Twenty-Four, kan du ”nøjes med” at besøge baren. Den har et af de mest omfattende cocktail-kort i London, og hvis du kommer hen under aften, kan du kombinere din cocktail i smukke lokaler med udsynet til solnedgang over London.

Beliggenhed: Tower 42, 25 Old Broad Street, City
Gary Rhodes’ andre restauranter

Der er masser af andre kendte køkkenchefer med restauranter i London. Skulle du ønske noget andet, end de tre vi har valgt ovenfor, kan du f.eks. prøve:

Marco Pierre White – The Godfather of modern cooking

Giorgio Locatelli – Den bedste italienske kok i England

Thomasina Miers – Vinder af MasterChef 2005

Indhold

  • Jamie Oliver’s Fifteen
  • Gordon Ramsays restaurant
  • Gary Rhodes’ Rhodes Twenty-Four
To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • Hverdage: 09:00 - 17:00
  • kontakt@london.dk

Nyttige links

  • Hyde Park og Kensington Gardens
  • Madame Tussauds London
  • Harry Potter World i London
  • Lufthavne i London
  • Musical i London
  • Museer i London
  • Airbnb i London

Destinationer

  • Big Ben
  • Buckingham Palace
  • London Eye
  • Themsen
  • Tower Bridge
  • Tower of London

Booking

  • Fly og Hotel London
  • Billige hoteller London
  • København til London
  • Billund til London
  • Aalborg til London
  • Aarhus til London
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.