London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    The Tube i London – din bedste ven

    London Underground, The Tube, Londons Metro, Undergrundsbanen. Kært barn har som bekendt mange navne, og The London Tube er virkelig et kært barn. Det er den mest kendte – og mest anvendte – form for offentlig transport i London, og med sine 11 linjer dækker The Tube hele London og omegn. London Underground kan hurtigt føre dig til stort set alle de steder, du har brug for at besøge i London.

    Download London Underground map

    London underground og Big Ben

    Systemet i London Tube er simpelt men effektivt bygget op, og stationerne har tydelig skiltning, så du ikke vil opleve problemer ved omstigninger.

    Samtlige London Underground stationer er markeret med en rød cirkel med blå streg igennem. Alle London Tubes 11 linjer har hver deres navn og farve og kan nemt overskues på det officielle London Underground Map.

    Du kan downloade dit eget Tube Map herunder.

    London Underground Map, standard
    London Underground Map, stort

    Se også et anderledes Tube kort, der viser, hvor stationerne geografisk ligger i forhold til hinanden.

    Circle Line – den populære London Tube linje

    Den mest populære London Tube linje, både blandt turister og Londons indbyggere, er den gule Circle Line. Den dækker det centrale London og dermed store dele af Londons turistattraktioner. Som navnet antyder kører den i ring (i begge retninger). Det betyder, at Circle Line er let at bruge for både turister og folk uden stedsans, da du altid vil komme tilbage til dit udgangspunkt.

    Piccadilly Line – fra og til Heathrow med London Underground

    Den blå undergroundlinje, Piccadilly Line, er den, der bringer dig til og fra Heathrow Lufthavn. Turen tager kun ca. en halv time og er inkluderet i et 6 zoners kort.

    Oyestercard/Travelcard

    Du kan naturligvis vælge at købe billet, hver gang du skal benytte London Tube, men hvis du har planer om at tage mere end et par enkelte ture i løbet af din ferie, skal du investere i et elektronisk Oystercard/Travelcard, som i forskellige variationer giver dig ubegrænset kørsel med både London Tube og bus. Der er forskellige betingelser for de to kort, så det er svært at anbefale det ene frem for det andet, da det afhænger af dine behov på din rejse til London. Tal med personalet eller få en brochure på en London Underground station, og find ud af, hvad der bedst kan betale sig for dig.

    The London Tube vil blive din bedste ven under dit besøg i London, så gør brug af den så tit som muligt og spar både din tid og dine ben – du får masser af andre ting at bruge begge dele på.

    Se film om Londons undergrundstog

    Hvis du er historisk interesseret, så kan du her få glæde af en kort film om historien bag opførelsen af Londons undergrundstog.

    Har du et rejsetip fra London?

    Læs også: