I det østlige London ligger bydelen Stratford, en hidtil næsten ukendt bydel for turisterne. Men det er slut nu. Når OL indtager London i 2012, huser Stratford ikke mindre end 17 af de 26 OL-venues inklusiv det olympiske stadion. Det har naturligvis medført en opblomstring af Stratford, og uanset om du besøger bydelen før, under eller efter OL 2012, er den et besøg værd.
Hvilke sportsgrene får hjemme i Stratford?
Når OL 2012 går i gang, vil Stratford være knudepunktet for en lang række olympiske discipliner. Det er i Stratford, man har valgt at placere Olympic Park og den olympiske by. Olympic Park består af en stor del af de olympiske venues – stadions og arenaer – og lægger jord, gulv og vand til masser af olympiske konkurrence.
Hovedrollen i Stratfords OL 2012 show er Det Olympiske Stadion. Det er her åbnings- og slutceremonierne afholdes, og indimellem de to er det atletikkens hjemmebane.
En lidt mindre, men bestemt ikke uvæsentlig, rolle indtages af Aquatics Centre . Udover at fungere som porten til Den Olympiske By, er det også her svømmerne skal konkurrere indenfor både almindelig svømning, paralympisk svømning, synkronsvømning og dykning. Vandpolo er dog henlagt til en specialbyggede Water Polo Arena, der er beliggende lige ved siden af Aquatics Centre.
Derudover indtages de øvrige roller i showet af Handball Arena, Basketball Arena, Hockey Centre og BMX Track, og endelig Velodromen for cykelsporten og Eton Manor, der huser konkurrencerne i kørestols-tennis.
Læs også mere om, hvad der sker i Stratford inden OL i 2012.
London.dk - din rejseguide