London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    Shopping i North London

    I det nordlige London ligger tre områder, der alle byder på hver deres særlige shoppingoplevelse. Primrose Hill, der består af et højdedrag, hvorfra du kan se store dele af byen, er en fantastisk shopping-oase midt i byens omklamrende trafik og mylder. Det gamle sluseområde Camden, der i dag er omdannet til marked, tiltrækker massevis af turister. Hampstead fremstår som en lille by i byen og er beliggende klods op ad Hampstead Heath. Læs herunder om de tre shopping-områder i det nordlige London – vi har håndplukket et par gode shoppingsights, som du bør besøge.

    Primrose Hill

    Primrose Hill er det sted i London, hvor der bor flest skuespillere, tv-værter og modeller, og det sætter selvfølgelig sit præg på butikker og caféer i området. Det siges, at det er her kendisser som Kate Winslet, Jude Law og Sienna Miller, Enrique Iglesias og Ewan McGregor har deres hverdag og pragtfulde ejendomme.

    Besøg butikken Elias & Grace i Primose Hill, som er typisk for den chikke bydel – her shopper celebre it-girls deres designertøj til dem selv og deres offsprings. Et andet must er butikken Pamela Shiffer – elsker du lækre tekstiler og kjoler i silke, satin og broderi, finder du her skønne feminine outfits. Pamela Shiffer butikkens kunder er blandt det nordlige Londons smukke og velhavende, så ønsker ud lidt London glamour med hjem, er det her du kan købe det.

    Celebrity make-up artist Georgina Hamed står bag forretningen Lost in Beauty i Primrose Hill, der kan tilbyde alle former for wellness økoprodukter, hårklip og makeover.

    Bliv behandlet af stylister og frisører, der også tager sig af celebrities som Naomi Campbell og Cate Blanchett med produkter fra Ren and Dr Hauschka, Bumble and Bumble og Arcania Apothecary Mother & Child.

    Camden Market

    Der er stadigt lidt hippieånd og 1970´er punkere at spore mellem de mange boder og butikker med mindre kunsthåndværker, hjemmelavet tøj, sko, street fashion, fødevarer, madboder og restauranter på Camden Market. Markedet består faktisk af flere små markeder; Canal Market med retrotøj, bøger og kunsthåndværk, Camden Lock med kunsthåndværk og boligtilbehør, tøj og fødevarer, og endelig The Stables Market, der sælger retro-, kult- og clubware, plader samt møbler og antikviteter. Læs mere om Camden Town

    Hampstead

    Bydelen Hamstead fremstår i en særlig engelsk, romantisk byggestil, og Hampstead High Street er en god gade at shoppe tøj, sko og skønhedsprodukter i forretninger som Crabtree & Evenlyn, Kurt Geiger, GAP, Comptoir Des Cotonniers, Monsoon, Whistles, Petit Bateau og Hobbs. Hampstead er desuden hjemsted for mange børnefamilier, der tiltrækkes af beliggenheden op ad heden Hampstead Heath, hvor du finder både skov, enge, bakker og søer, og hvor du kan bade, fiske og gå til bl.a. petanque og atletik. Besøg butikken Exclusivo på Flask Walk med luksusgenbrug – her finder du brugt designertøj til herrer og damer, acessories, håndtasker, solbriller og sko. Her kan du finde billige tasker fra Dior, smykker fra Tiffany & Co., tøj fra Sonia Rykiel og Marc Jacobs.

    Læs også: