London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    Shopping i East London

    De seneste år har East London været synonym med ungdommelig coolness. East London er stedet, hvor trends opstår og kreativitet. Derfor er området også lækkert og interessant til shopping.

    Her er velduftende madboder, cool unge mennesker med trendy gademode og et væld af vintagebutikker side om side med indiske og bengalske restauranter og barer. Vi har fundet nogle highlights i det spændende kvarter, du bør besøge.

    Brick Lane & Spitalfields

    Gaden Brick Lane var oprindeligt beliggende i et rent bengalsk og pakistansk kvarter og lagde også navn til forfatterindens Monica Ali´s roman om en bengalsk kvindes liv i London. I dag er her fyldt med caféer, billige restauranter, 2hand butikker, gadekøkkener, pladeforretninger og streetstyle frisører.

    Vi anbefaler et besøg i området Spitalfield nær Brick Lane – her er masser af boder, coolness og trendy butikker.

    Besøg også genbrugsbutikkerne Beyond retro på Cheshire Street, Rokit på Brick Lane, der sælger mode fra 1940´erne til 1980érne og Lik + Neon på Sclater Street, som også har et stort udvalg af brugt tøj og sko i alle stilarter.

    Det er umuligt at forudsige udbudet, men du finder med garanti noget, som ingen andre har.

    Old Spitalfields Market

    Nær Liverpool Street Station på Brushfield Street starter Old Spitalfields Market, som har fungeret som markedsplads for fødevarer i East London siden 1638. I dag sælges der billigt modetøj, interiør, smykker og kunst.

    The Laden Showroom

    Konceptet bag butikken The Laden Showroom er, at unge designere som ikke arbejder for de store brands, kan skabe deres egen mode og få hjælp til at udveksle og realisere deres modedrømme.

    Du kan derfor her  finde det nyeste nye design, og måske erhverve dig tøj fra den næste store designer i East London.

    Sunday Up Market & The Backyard Market

    Sunday Up Market & The Backyard Market finder du alt fra hot nyt design til kopivarer produceret i Asien og boder med secondhand accessories, tøj, hjemmelavede smykker og T-shirts med slogans. Sunday Up Market foregår på parkeringspaldsen i Truman Brewery, og The Backyard Market i bygningen bagved på Brick Lane. Begger markeder er en oplevelse værd på din East London shoppingtur!

    Petticoat Lane Market

    På Petticoat Lane Market finder du en masse boder med billigt tøj til både voksne og børn. Det store marked er især kendt for at sælge læderjakker, så hvis du vil finde en billig bikerjakke, finder du helt sikkert en her. Der er størst gevinst om søndagen, hvor du kan finde alt fra festtøj til sidste års designer must-haves.

    Diva Shoes i Bethnal Green

    I Bethnal Green i East London kan vi anbefale et besøg i butikken Diva Shoes.

    Lad dig ikke skræmme af facaden, der måske ikke ligner en West End butik, men Diva Shoes er kendt blandt piger i bydelen for ballerinaer og højhælede sko i ægte læder og god kvalitet til blot £12 and £15.

    Gør som de cool piger, der studerer mode på CSM og bor i East London og gør dine skoindkøb her.

    The Burberry Factory Shop i Hackney

    Hvis du er til de karakteristiske Burbeeeytern, er The Burberry Factory Shop helt sikkert stedet for dig! Her sælges herre-, dame- og børnetøj samt accessories til halvpris af butikspriserne og 2. sorteringsvarer til endnu mindre!

    Læs også: