London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    Marylebone & Regent’s Park

    Nord for Oxford Street og Mayfair ligger området Marylebone, der er et af dyreste og mest eftertragtede boligkvarterer i London. Marlybone er et yndet hjemsted for skuespillere, musikere og andre kendte med stjernestatus og penge. Området, der blev grundlagt i 1700-tallet, har Londons største koncentration af imponerende, gregorianske huse, og i den nordligste del af området, omkring Regent’s Park, er der tale om paladser. Marylebone er et smukt område i London, der også huser spændende atttraktioner som Regent’s Park, London Zoo, Madame Tussauds Voks Museum, Planetarium og Sherlock Holmes museet i Baker Street. Alle sammen klassiske oplevelser på din miniferie i London.

     Regent’s Park

    Parken, der sammen med Primrose Hill er én af Londons otte Royal Parks, blev grundlagt i 1812 af den berømte arkitekt John Nash (1752-1835). Regent’s Park indeholder plæner og haver, Londons største græsområde for sport med et bredt udbud af sportsgrene og aktiviteter, udendørs teatre, London Zoo samt et væld af caféer og restauranter. Regent’s Park er åben hver dag fra 5:00 til solnedgang på din miniferie i London.

     The Hub

    Området i den nordvestlige del af Regent’s Park, der er afsat til sport, kaldes The Hub. Her er anlagt et offentligt område til de lokale beboere, skoler og sportsklubber med faciliteter for stort set alle sportsgrene: Alle former for boldspil, cricket, et atletikstadion samt golf- og tennisskoler. The Hub er fuldt udstyret med omklædningsrum, mødelokaler og café. Faciliteterne skal dog bookes i forvejen, men det står dig frit for at benytte parkens andre plæner og stier, hvis du bliver inspireret til lidt fysisk aktivitet på din miniferie i London. Den sydøstlige del af Regent’s Park er derimod mere traditionel park og have. Her finder du bl.a. Queen Mary’s Garden i ”The Inner Circle”, med et fantastisk blomsterflor om sommeren, en engelsk have samt udendørs teater, der spiller bl.a. Shakespeare fra maj til starten af september, Bandstands, der afholder koncerter ved frokosttid og først på aftenen, dukketeater, den store Boating Lake samt den mindre Children’s Boating Pond for børnene.

     London Zoo

    Sidst, men bestemt ikke mindst, er det i Regent’s Park du finder London Zoo på din miniferie. En stor zoologisk have, der udover at være én af de store turistattraktioner i London, også er verdens ældste zoologiske forskningscenter. London Zoo har over 600 forskellige dyrearter og en masse specialudstillinger som fx B.U.G.S. (Biodiversity Underpinning Global Survival), der på pædagogisk vis belærer dig om de forskellige former for liv i de enkelte økosystemer på jorden, og deres betydning for global overlevelse.

     En tur langs kanalen

    Fra Grand Junction Canal i Little Venice kan du følge gangstien langs Regent’s Canal hele vejen til Park Road, hvor den rammer Regent’s Park, og derefter løber langs parken helt op til Camden Lock. Turen er i alt ca. 4 km lang, men du kan vælge mellem at tage en af de smukke både hele eller dele af vejen, eller gå det seje træk til fods. Uanset transportmidlet, kan du undervejs nyde både de smukke husbåde på kanalen, og de kæmpe palæer på bredden. Næsten ved enden af kanalen, over for London Zoo, ligger Primrose Hill, en smuk naturpark, som fortjener dit besøg, når du holder miniferie i London. Fra toppen har du en fantastisk udsigt over hele London – man kan sige, at det er en gratis og stillestående version af London Eye.

     Madame Tussauds Wax Museum

    Hvis du ikke er heldig at møde de berømte beboere i Marylebone rundt omkring på gaderne, kan du gøre det i Marylebone Road tæt på Baker Street Station, når du holder miniferie i London. Her ligger nemlig Madame Tussauds Wax Museum – her kan du indenfor deltage i The Garden Party, hvor du kan cirkulere blandt uhyggelig troværdige udgaver af celebrities, gå til premiere med superstjernerne i Premiere Night, og gnubbe albuer med de kongelige, verdensledere og kultur-historiens spidser i Grand Hall.

     Rædselskabinettet

    Hvis nerverne tillader det, bør du også besøge den nok mest berømte del af museet, Rædselskabinettet, hvor du ville ønske, at voksfigurerne var bare lidt mindre naturtro. Her er de mest uhyggelige dele af forbrydelsens og straffens historie fremstillet i autentiske omgivelser. En spooky oplevelse på din miniferie i London. Endelig kan du tage den virtuelle tur gennem Londons historie fra den store brand i 1666 til 1960ernes Swinging London.

     Planetarium

    I tilknytning til Madame Tussauds ligger et planetarium, hvor et storslået show fortæller dig om planeternes og solsystemets mysterier, og du kan se udstilling af planeter, satellitter og rumskibe.

     Sherlock Holmes

    En anden kendt beboer i Marylebone er Sherlock Holmes, der – i den litterære verden – havde sit hjem i Baker Street 221b. Adressen er i dag lavet om til The Sherlock Holmes Museum, hvor du bliver modtaget af Mr. Holmes’ housekeeper, der høfligt viser dig op til hans værelse på 1. sal. Værelset er nøjagtigt genskabt fra beskrivelserne i bøgerne. Der er også indrettet en museumsbutik, hvor du kan købe samleobjekter, bøger og så naturligvis både Dr. Watson’s bowlerhat og Holmes’ karakteristiske deerstalker hat.

     En bid af Mellemøsten

    I og omkring Edgware Road – i den østlige del af Marylebone – finder du den arabiske enklave i London. I folkemunde kaldes gaden ”Little Cairo”, ”Little Beirut”, etc., og du kan her finde et væld af mellemøstlige butikker, caféer og restauranter på din miniferie. Det er derfor ikke så underligt, at det er i 146 Park Road ikke langt derfra, at du finder Londons største moske – London Central Mosque.

     En bid af Italien

    Mod vest, kun få minutters gang fra Paddington Station, ligger Little Venice, der har fået sit navn efter den charmerende italienske stemning, der findes langs kanalerne i området. Her finder du en sand oase, der føles milevidt fra storbyen med et væld af caféer, pubber og restauranter både langs kanalerne og indrettet på pramme på selve kanalen, små ”landsbyer” af husbåde samt gallerier og butikker med brugskunst. Det er også herfra du kan tage båden eller gangstien til Camden Lock på din miniferie i London.

    Sådan udtaler du navnet

    Marylebone kan udtales på to måder: enten Marribun eller Mar(i)-lee-bone.

     Alternative oplevelser i Marylebone:

    • John Nash’s bygningsværker. Fx Park Crescents, en halvcircel-gade med helt fantastiske facader; All Souls kirke i Langham Place og Cumberland Terrace, det største af hans huse (æren er dog tilskrevet James Thomson, men tegningerne er Nash’s).
    • The Jazz Cafe, Parkway 5, Camden. Londons bedste jazz-sted.
    • Rosenhaven i Regent’s Park med over 30.000 rosenbuske fordelt på 400 arter.
    • The Window Cleaner, en skulptur af Allan Sly i Edgware Road uden for undergrundsstationen.

    Læs mere om London

    Westminster, St. James’s & Trafalgar Square er magtens centrum i London. Her ligger Downing Street, Buckingham Palace, Westminster Abbey og Londons gamle ikon, Big Ben.
    South Kensington & Chelsea ligger mellem Hyde Park/Kensington Gardens og Themsen. I South Kensington ligger en en række fantastiske museer med gratis adgang, der har givet området tilnavnet Museum Land.

    Ved du noget om Marylebone og Regent’s Park?

    Hvis du synes, der mangler noget i vores beskrivelse af Marylebone og Regent’s Park, så er du velkommen til at skrive din kommentar eller anbefaling i kommentarfeltet nedenfor. Så viser vi din anbefaling lige her på vores side om Marylebone.

    Læs også: