London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    London februar 2017

    Tropical Extravaganza – 5. februar – 6. marts 2017
    I en hel måned har Kew Garden et specialarrangement dedikeret til deres store samling af orkideer og tropiske blomster og planter. I det store væksthus kan du komme helt tæt på de smukke blomster, og hvis du tager en af de mange rundture, kan du også komme ”om bag facaden” og lære om planterne, og hvordan man holder dem. Orangeriets restaurant byder i hele perioden på en Afternoon Tea i vaniljens navn. Find alle detaljerne på Kew Garden’s hjemmeside.

    Drawing Fashion – til 6. marts 2011
    Frem til 6. marts kan du på London Design Museum opleve modeillustrationer af kollektioner fra nogle af de største designere fra det 20. og 21. århundrede. Chanel, Dior, Lacroix & McQueen er blot nogle få af de mange designere, der har lagt kollektioner til udstillingen. Udover tegninger kan du også opleve fotografier, video og musik, der supplerer designernes arbejde perfekt. Læs mere om udstillingen på London Design Museum’s hjemmeside.

    Rugby – England vs. Italien den 12. februar 2011
    Den internationale Rugbyturnering RBS 6 Nations afholder i denne sæson 3 af deres kampe på Twickenham Rugby Stadium i London. Den 12. februar er det England mod Italien. Vil du opleve denne kamp live, kan du finde detaljerne om arrangementet og billetbestilling på RBS6nations’s hjemmeside.

    Imagine Children’s Festival fra 12. – 27. februar 2011
    For 10. år i træk afholder Southbank Centre deres børnefestival Imagine. Festivalen består af film, højtlæsning, udstillinger og comedy for børn i alle aldre. DU kan sågar tage hele familien med til undervisning i Ballroom Dancing. Festivalens hovedvægt ligger på inspiration og indlæring, og den 22. februar bliver hele arrangementet overtaget af børnene, der vil står for alt det praktiske. Se meget mere på Southbank Centre’s hjemmeside.

    London Street Photography fra 18. februar – 4. September (Gratis)
    På London Museum kan du i øjeblikket helt gratis se udstillingen ”London Street Photography”, hvor der er udstillet fotografier af Londons gadeliv taget over de sidste 150 år. Udover at udstillingen omfatter nogle fantastiske fotografier, er det også en fremragende måde at sætte sig ind i London’s historie og udvikling.
    Læs mere på London Museum’s hjemmeside.

    Doctor Who Experience fra 20. februar – 30. November 2011
    Hører du til dem, der har siddet og set Doctor Who i TV og drømt om at træde ind i seriens lidt skæve univers af tidsrejser? Nu har du muligheden. Doctor Who Experi-ence i Olympia, Hammersmith Road, giver dig mulighed for ikke bare at se udstillin-gen af kostumer og gadgets fra TV serien helt tilbage til begyndelsen i 60’erne, men også for at træde ind i Doctor Who’s verden og opleve optagelser med den nuværende Doctor Who. Alt dette og meget mere kan du læse om på Doctor Who Experience’s hjemmeside.

    Gaucho International Arena Polo – 24. februar 2011
    Hvis du gerne vil opleve en polokamp, kan det i denne måned lade sig gøre lige midt i London. I O2 afholdes den 24. februar Gaucho International Arena Polo, hvor du bl.a. kan opleve Skotland mod Sydafrika. Udover at være indendørs adskiller Arena Polo sig fra almindelig polo ved at blive spillet på en mindre bane og med kun 3 spillere på hvert hold. Det skulle efter sigende gøre kampen hurtigere og mere intens, og du vil so tilskuer føle dig mere i midten af spillet. Læs mere om arrangementet og bestil billetter på O2’s hjemmeside.

    Madam Butterfly fra 24. februar – 12. marts 2011
    Der er her tale om en forestilling, du ikke må gå glip af: Madam Butterfly i Royal Albert Hall. Den romantiske tragedie udspilles i en fantastisk scenografi, hvor scenen er fyldt med vand som i en japansk have. Der synges på engelsk, så du kan få alle detaljerne i handlingen med. Se mere om forestillingen, og om hvordan du bestiller billetter, på Royal Albert Hall’s hjemmeside.

    Rugby – England vs. Frankrig den 26. februar 2011
    Den internationale Rugbyturnering RBS 6 Nations afholder i denne sæson 3 af deres kampe på Twickenham Rugby Stadium i London. Den 26. februar er det England mod Frankrig. Vil du opleve denne kamp live, kan du finde detaljerne om arrangementet og billetbestilling på RBS6nations’s hjemmeside.

    Læs også: