London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    Gå i biografen i London på en alternativ måde

    Hvad enten du er dedikeret film-fanatiker eller blot elsker at nyde en god film på det store lærred, så er London rig på muligheder – især hvis du kunne tænke dig en biografoplevelse i mere utraditionelle rammer. Vi har fundet tre af byens fedeste, alternative steder at gå i biografen.

    I biografen i Secret Cinema
    Secret Cinema er en hel unik og spændende måde at gå i biografen på. Arrangementet foregår en gang om måneden, hvor der bliver vist film et hemmeligt sted i London. Adressen skifter fra gang til gang, og selv filmens titel er hemmelig, men en ting kan du være sikker på: Omgivelserne er udvalgt og udsmykket så de passer præcis til aftenens filmklassiker, for at give den ultimative totaloplevelse.

    Således kan man risikere at blive udsat for en gyserfilm på en af Londons mange kirkegårde, eller man ende med at se storfilm på et femstjernet hotel. Adressen bliver først frigivet på selve dagen for forestillingen, og kun til dem der i forvejen har skrevet sig op til arrangementet.
    Skriv dig op til Secret Cinema på deres hjemmeside.

    Rooftop Cinema, Queen of Hoxton
    Gå i biografen med en drink i hånden, henslængt på en strandstol på Queen of Hoxton’s store tagterasse – med udsigt til Londons mange skyskrabere.

    Biografen har åbent fem dage om ugen i sommermånederne, og det er et oplagt sted til en romantisk filmaften med popkorn og sommerhygge under åben himmel. Grillmesteren sørger for lækre steaks og burgere, og i baren serveres der forfriskende mojitos. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage – og nyde forestillingen.
    Læs mere om Rooftop Cinema.

    I biografen uden larm – Silent Cinema
    Er du en af dem, der er koncentreret, når du ser film, og hader lyden af popkorn og raslende slikposer, når du går i biografen, så er Silent Cinema lige noget for dig. Arrangementet foregår i Londons Deptford Projects, og her får du udleveret dine egne høretelefoner, så du kan nyde filmoplevelsen helt uforstyrret.

    Samtidig er de kunstneriske og hippe omgivelserne under den gamle jernbane i særklasse – Silent Cinema er en garanteret fed og alternativ måde at gå i biografen på.
    Læs mere og book billetter.

    Læs også: