London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    Etniske restauranter i London

    London er fuld af lækre restauranter til halvpebrede priser. Her får du et par gode fif til gode etniske, kvalitetsrestauranter med attraktive priser. Spis dig mæt for under 100 kr på en af følgende restauranter i London.

    Asiatiske restauranter i London
    Wagamama er en restaurantkæde med omkring 30 thai-inspirerede restauranter i London. Her nyder du nudler, supper og risretter. Ping Pong Dim Sum er en klassisk kinesisk restaurant, som også serverer lækre cocktails og kinesisk blomster-te. Er du mere til vietnamesisk, så besøg Kingland Road i bydelen Shoreditch i London. Her ligger en stribe vietnamesiske restauranter og caféer til fordelagtige priser. Song Que er kendt for sin suppe og Viet Hoa har masser af varianter på menukortet. Prøv retten bun hue, som består af risnudler med køb, mynte, koriander, agurk, peanuts og sød chilli sauce.

    Smag på mellemøsten i London
    Restauranten Afghan Kitchen er en super populær restaurant i London. Retterne lyder enkle, fx kylling i yoghurt, dhal eller brød, men retterne er mere avancerede end de lyder og smager fantastisk. Book gerne plads i forvejen, da dette sted let bliver overfyldt.
    De ældste tyrkiske restauranter i London ligger i Dalston. Her får du grillet kød med ris og frisk salat eller grøntsager. Restauranten Mangal 2 er særlig god.
    En anden mulighed er restaurantkæde Taz, som ligger spredt forskellige steder i London og serverer tyrkisk cuisine. Hold især øje med tilbudene, hvor du fx kan få en to-retters menu for omkring 80 kr.

    Indiske smagsprøver i London
    Brick Lane byder på masser af smagfulde indiske restauranter, hvor du kan spise dit mæt for omkring 100 kr. Nogle af de bedste restauranter er Shaman, Aladdin, Muhib, Nazrul og Café Naz.
    Du kan også prøve Masala Zone restaurantkæden, som serverer sydindisk mad som fx karryretter, dhal, ris, raita (yoghurt), grøntsager, mango chutney, chapati.

    Bon appetit!

    Læs også:

    Tags:  · · ·