London.dkLondon.dk - din rejseguide
London.dk - din rejseguide til London

    Camden Town

    Camden Town – ofte blot omtalt som Camden – er hovedsageligt kendt for sit store weekendmarked, og som hjemsted for alternative subkulturer, som Punk og Goth. Camden Town er især et eftertragtet område for unge mennesker og studerende fra både ind- og udland. Det er her den stilfulde historie støder sammen med de sidste nye idéer og designs. Camden Town er en af de billige London oplevelser, men absolut en af de bedste.

    Her tager man hen for at se og blive set, men hvor fristende det end er at tage billeder af de mange spændende typer, du støder på i Camden i London, så tag dig i agt – det bliver ind imellem opfattet som ”industri-spionage”, og mange vil kræve betaling for at have stået model.

     Camden Market

    Hver weekend sprudler Camden Town af boder og butikker med alt, hvad hjertet kan begære. Markedet består faktisk af flere små markeder, men det er svært at se, hvor det ene slutter og det næste begynder, så det betegnes i daglig tale blot som Camden Market.

    Hvis du ankommer med undergrunden, støder du på første marked, Camden Market, lige over for Camden Station. Her finder du billige London shoppingmuligheder. Tjek det sidste nye indenfor designertøj, der henvender sig til alle, der er unge og trendy (eller ønsker at være det), med priser langt under dem i centrums butikker. Det er også her det yngste publikum finder håndfarvede T-shirts, billige smykker og midlertidige tatoveringer.

     Canal Market, Camden Lock og The Stables Market

    Længere nede af Camden High Street ligger de resterende markeder side om side: Canal Market med retrotøj, bøger og kunsthåndværk, Camden Lock med kunsthåndværk og boligtilbehør, tøj og fødevarer, og endelig The Stables Market, der sælger retro-, kult- og clubware, plader samt møbler og antikviteter. Markedet er også kendt for stedet at købe sko, støvler og lædervarer, antikviteter, billige London effekter samt store mængder efterladenskaber fra 60ernes hippiekultur.

     Den Danske kirke i London

    Skulle du komme til at lide af akut hjemve, eller være på en af de billige London rejser i forbindelse med helligdage, fastelavn eller Skt. Hans aften, så er det godt at vide, at du altid kan tage til St. Katherine’s Precinct 4, lige op til Regent’s Park. Her finder du Den Danske Kirke i London, der udover at være kirke og sømandskirke, også afholder arrangementer for danskere i London i forbindelse med højtider, fastelavnsfest for børnene og en stor Skt. Hans-fest med bål og røde pølser. Den Danske Kirke i London har også en butik, der nogle dage om måneden sælger danske varer til fx lakrids- eller rugbrødshungrende eksildanskere.

     Dansk KFUK

    På 43 Maresfield Gardens, London NW3 5TF, ligger Dansk KFUK, hvor du bl.a. finder et rådgivningscenter for danskere i London (særligt for danske au pair piger i London) og et vandrerhjem, hvor du kan bo på 3- eller 5-sengsstuer i op til seks måneder.

    Læs mere om London

    Marylebone og Regent’s Park er bestemt ikke et af de billige London kvarterer, tværtimod er det et af dyreste og mest eftertragtede boligkvarterer i London. Marylebone er et smukt område i London, der også huser spændende og relativt billige London-atttraktioner som Regent’s Park, London Zoo, Madame Tussauds Voks Museum og Sherlock Holmes museet i Baker Street.
    West End er hele Londons forlystelseskvarter. Læs om de verdensberømte teatre, de superlækre forretninger på Oxford Street, nattelivet i Soho og de kinesiske restauranter i Chinatown.

    Dit rejsetip fra Camden Town

    Hvis du synes, at der mangler et vigtigt rejsetip om Camden Town, så er du velkommen til at tilføje et rejsetip i kommentarfeltet nedenfor. Så viser vi din anbefaling her på siden om Camden. Tak for hjælpen.

    Læs også: